onsdag den 13. januar 2010

Projekt "Nyt job" er gennemført, med fint resultat

Jeg har underskrevet kontrakt med en virksomhed der tilbød en stilling med det jobindhold og ansvarsområde som jeg havde ønsket mig.
Dertil kommer yderligere et ansvarsområde, som jeg også har stor interesse for, men som forekommer lidt sjældnere, i den branche hvor jeg opererer.

Der vil være lidt rejseaktivitet til Kina og USA - og det ser jeg frem til.

Jeg blev ansat via et konsulentbureau, ja faktisk to. Eet som havde rekrutteringsansvaret, og et andet som var husets eksterne HR-funktion, og som stod for personlighedsanalyse, test osv.

Der var mange samtalerunder, synes jeg - men jeg klarede skærene, og det var trods alt det vigtigste.
Nu vil jeg slappe af, og nyde en kølig flaske champagne eller to.

Jeg syntes selv, at jeg tog det pænt roligt i perioden, selvom jeg arbejdede intenst med at holde liv i mit netværk, søge opslåede såvel som uopfordrede stillinger, men nu hvor jeg sidder og skriver dette, kan jeg virkelig mærke hvorledes at roen indfinder sig.

Jeg skal huske at minde mig selv om, at når een dør lukkes - så åbnes der to nye.

Ingen kommentarer: